Wåååps…

Så gik der alligevel en måned… Er det for sent med en pausefisk?

Årsag #1 for ikke at tage tilbage til Seoul i juli-august:

Monsun (monsoon er altså et pænere ord)

Årsag #1 for at tage tilbage til Seoul i juli-august:

Taiwanesiske mandopopsange sunget af singaporeanske JJ Lin (og Ssuhan), og fried chicken og fede pomfritter i selskab med Ssuhan og den gode Jaeseok, som også betalte for det.

Fordi klamheden aldrig stopper og fordi vi ville give det et forsøg og oppe den dag, hvor vi tog på sushi-buffet for at æde os klamme og tykke, så valgte Ssuhan og jeg at tage til dessert-buffet-stedet, Sweetier i Hongdae.

Bedste beslutning ever. Not.

Men det kan kun være en bedre oplevelse end at drikke Hot Meatball Beer og Somersby og spise Danish Skagen på baren/spisestedet 22Södermalm (jep, super svensk-skandinavisk), der lå overfor.

Oooog vi forsætter The Adventures of Ssuhan and Line.

Som sagt, så tog vi tilbage til Myeong-dong for at shoppe under Seoul Summer Sale, der viste sig at være meget lidt anderledes end det normale sommerudsalg og kun fordelagtigt i butikker med en noget højere gennemsnitspris end vi havde lyst til at betale. Så shopping blev til:
  • Turistbilleder med den stakkels gut, der render rundt med et kæmpe Garfield-hoved i et forsøg på at reklamere for en kattecafé.
  • Bubble Tea hos Bubble Pong
  • Taske-jagt, som endte i min stambutik, Åland (udtales Æj-lændø, og det gør ondt helt inde i hjertet hver gang de siger det), hvor vi prøvede tøj, der ikke passede os, og købte ting, vi ikke havde brug for.
  • Aftensmad i en kimbap cheonguk (김밥천국), hvor Ssuhan fik naengmyeon (냉면), jeg fik kalguksu (칼국수) og vi delte nogle gunmandu (군만두). Stedet var tydeligvis gearet mod kinesiske og japanske turister, da der både var K-pop-merchandise til salg og pynt og medarbejderne på stedet talte kinesisk til os.
Efter Myeong-dong tog vi bussen til Mapo-broen, der også kaldes Bridge of Life efter at Samsung i 2012 renoverede broen og klaskede nogle lys-displays på afskærmningen. Broen var tidligere kendt som Bridge of Death på grund af de mange selvmordsforsøg, der blev begået fra den. Ssuhan havde læst, at der var en kendis, Sung Jae-Ki, der få dage forinden havde hoppet ud fra broen (og efter lidt Google-søgning, kan jeg sige, at det var en demonstration, ikke et selvmordsforsøg), og i forsøget på at finde hans lig, fandt man en masse andres i stedet for. Fantastisk sted, fantastisk land.
Flot var det dog, men jeg vil anbefale, at man tjekker om man går i den rigtige retning. Det, vi troede, var en masse små, enkeltstående sætninger, var i virkeligheden én lang sammenhængende tekst, og vi gik mod læseretningen. Det gik nogenlunde op for os da vi kom til et skilt hvor der stod 지금! (Nu!). Jep. 

Isac Elliot - New Way Home

Det er på tide at gå i seng, når man ser thumbnailen til denne video, og herudfra forventer at drengen bare er musikvideo-skuespiller, hvorefter man så får et kæmpe shock (chok?) da han begynder at synge.

Det er også sengetid når man bruger fem hele minutter på at finde ud af hvilken sang, en enkelt linje i omkvædet lyder som. Kan fortælle, at den lyder som den der anden enkelte linje i MGMTs sang Kids.

Og ligner han ikke lidt Buster?

Og så fandt man også ud af at man ikke skal være Joseon-kriger, sværddanser, fanebærer, traditionel trommeslager eller professionel trappe-vandrer når man engang bliver voksen.

På min ferie-tur i Seoul tilbragte jeg også et par dage med Ssuhan, den taiwanesiske volontør, som jeg var afsted med i 2011/12. Vi havde egentlig planlagt at gå all in på shopping i Myeong-dong, men da vi opdagede at vi var kommet en dag for tidligt til Seoul Summer Sale (intet siger udsalg som allitteration) rettede vi kursen mod N Seoul Tower (Namsan Tower) og en masse, masse mad. Og åbenbart også en gut, som vi sad ved siden af under opvisningen (se mit super-diskrete creeper snap af ham 3:09 inde i videoen). I den tid vi sad der, var han Ssuhans store luuurrrbe.

Vi nåede at spise os klamme og fede i grøn te-is fra O’sulloc, vi fik bekræftet vores hypotese om, at Cold Stone Creamery-is smager bedst til tonerne af Carly Rae Jepsens Call Me Maybe, og vi tog Flottenheimer-hatten på da vi impromptu tog på den fancy-pantsy taiwanesiske restaurant, Din Tai Fung (鼎泰豐), for at få xiaolongbao (小籠包 - dumplings) og oksekødsnudelsuppe.

Apropos det der herrehåndbold

Grunden til at man ikke snakker om fyre med sin far:

Hvad med ham Møllgaard? Han er der også" - Min far i et forsøg på at muntre mig op efter at Rasmus Lauge blev skadet i Norge. Til hans forsvar skal det dog siges, at han også nævnte Mads Mensah, som med tiden er blevet et mere end acceptabelt alternativ.

Er jeg den eneste der:

  • er helt vildt misundelig på Jesper Nøddesbos hår? Evt. også hans skæg?
  • kommer til at tænke på Dyrene i Hakkebakkeskoven hver gang Nøddesbo bliver nævnt?
  • ikke anerkender den rigtige titel, Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven?
  • tænker at Nøddesbo bager megagode peberkager?
  • synes “SVAAAAAAN!” er svært at råbe så det lyder godt?
  • tror at det lyder bedre på tysk?
  • evt. tænker at han burde ændre det til Schwan?
  • får lidt Nicklas Bendtner/Pilou Asbæk-kærlighedsbarnsvibes fra Casper U. Mortensen?
  • synes at Anja Andersen og Staffan Olsson burde finde sammen som træner-team? Koordinerede frisurer er vejen frem.

Kære søde Puma:

Kunne I ikke tage et hint fra Adidas og lave jeres spillertrøjer lidt mere tætsiddende? Hvis ikke, kunne I i så fald ikke overdrage ansvaret for de danske trøjer til Adidas?

Nyopdaget karrieremulighed:

EHF-official eller noget der ligner. Så kunne man beordre samtlige mandlige håndboldspillere til at tage deres indershorts af midt i kampen. Åh jæs. Wink wink. Upassende? Nej da.

image

Hvad Line gjør, det er altid det Rigtige

Sådan bytter du et brætspil (Bezzerwizzer+ Familie) i Bog & Idé:

  • Cykl den fantastiske og uhyrligt interessante vej ad Vejlands Allé til Field’s.
  • Byt det til et andet brætspil (Modspil), der koster 100 kr. mindre, så du står tilbage med et super brugbart og slet ikke belastende gavekort.
  • Forlad butikken, glad og tilfreds.
  • Cykl hjem.
  • Brows(e) lidt rundt på Politiken.dks spilsektion dagen efter.
  • Opdag at spillet ikke er nær så fantastisk, som du gik og troede (og som dets “Årets spil for voksne"-badge skilter med), og at et trejde spil (Popkult) virker meget mere sjovt og interessant.
  • Søg desperat (og forgæves) efter det tredje spil på Bog & Idé’s website.
  • Tjek forhandlerliste på spillets website.
  • Opdag at Bog & Idé er listet som forhandler.
  • Tag den følgende dag tilbage til Field’s.
  • Kig alle spil-hylderne igennem inden du opgivende beder om et tilgodebevis/gavekort for dit spil.
  • Lad være med at spørge om spillet, da du hverken kunne finde det i webshoppen eller på hylden, og en længere kø er ved at danne sig bag dig.
  • Modtag dit gavekort og læg det ned til det andet sørgelige stykke plastik, der i forvejen prøver på at begå selvmord i din pengepung.
  • Gå ud af Bog & Idé.
  • Brug en halv time på at overveje fødselsdagsgaver til din mor.
  • Gå tilbage til Bog & Idé.
  • Få tilfældigvis kontakt til den samme ekspedient som ekspederede dig 30 minutter tidligere.
  • Ærgr dig over, at du ikke kan spille “jeg er bare en udlænding, der ikke kender det danske ‘sådan bytter du spil'-system"-kortet.
  • Spørg om de sælger spillet og/eller evt. kan bestille det hjem.
  • Start en kædereaktion af medarbejdere, der nu alle leder efter spillet, som vist nok bliver solgt i butikken.
  • Led sammen med Bekendt Ekspedient i spilafdelingen.
  • Bliv i spilafdelingen mens Bekendt Ekspedient går ud på lageret og kigger.
  • Bliv i spilafdelingen mens Ubekendt Ekspedient kigger spilafdelingen igennem.
  • Dræb dig selv mentalt når Ubekendt Ekspedient finder spillet på hylden efter blot et par sekunders søgen.
  • Køb spillet.
  • Forlad Bog & Idé.
  • Tag hen til bageriudsalget foran Bilka.
  • Køb tre fastelavnsboller (en i hver farve) til dig selv. Du har tydeligvis brug for sukker og… vitaminer og mineraler (der var æblemarmelade i den ene… det tæller vel?) til hjernen.
  • Tag hjem.
  • Suk.

Og så var der dengang i juli, hvor jeg tog på ferie til Sydkorea, og erfarede at CPH - IST > IST - INC.

På vejen til Istanbul sad jeg bagest i flyet på en række for mig selv. Superbonus. Havde semi-selskab af Jasmin, hvis boarding pass jeg havde fået et glimt af da vi… boardede. Cooleste kvinde i flyet. Hun havde også en hel række for sig selv, og jeg følte virkelig, vi havde meget til fælles, og at vi var totalt hjerte-veninder i de 3-4 timer i luften, hvor hun sad og arbejdede på sin tablet og jeg sad og stirrede på hende.

Istanbul - Incheon var en helt anden sag. I Istanbul sad jeg og læste Politiken indtil en ældre, koreansk mand prikkede til mig for at small-talke, og til ham har jeg et par pointers:

  • Small-talk er nederen. Især hvis det i virkeligheden bare er for at øve sit gebrokkent-dårlige engelsk, blære sig med sin (ikke engang super-fancy) stilling hos Daelim og tale om sin datter, som er kunstner og gift med en rig gut fra Samsung.
  • Folk gider ikke høre om dit vin-køb i lufthavnen.
  • Jeg passer gerne på din vin imens du er på toilettet, men jeg forventer, du kommer tilbage og henter den, og ikke bare boarder uden at fortælle mig det.
  • Jeg tager ikke vin (eller andre genstande), som ikke er min, med på et fly.
  • Jeg er ikke koreaner = jeg er lige glad med, at du er ældre end mig.
  • Hvis du råber af mig og taler grimt til mig (og den super-rare steward), så får du lort kastet lige tilbage i ansigtet.
  • Jeg håber du dør. Langsomt. Og smertefuldt. Og at din datter bliver skilt fra sin mand. Og mister sin formue. Og sine kunder.

Og man havde måske håbet på, at det var nok øv for den tur, men næ nej, man fik også lige tildelt sig Creepy Nederen Vamle Tysker-Mand som sidemand. Wuhuu.

Noter til videoen… og andet:

  • Den der kritik af Turkish Airlines' piloter står lige pludselig meget klar når man, få minutter fra landing, bumler rundt i flyet, som var det en forfærdelig forlystelse i Wolmido.
  • Ja… menneskemængden er et svært ord.
  • Turkish Airlines kan godt lide hård ost uden smag. 
  • Turkish delight (eller lokum… Jeg kan godt se hvorfor man kalder det TD i Danmark) er goooodt.
  • Jeg stemmer for at al osten bliver udskiftet med Turkish delight.