Der hvor det klør  #Børn og påfugle... Suk

Engang for lang tid siden (d. 29. april) drog jeg til Gwacheon for at tage i Seoul Zoo. Min voksenelev, Eun Kyeong, har to børn, der hver især deltog i en tegnekonkurrence sponsoreret af Shinsegae (kæmpe indkøbscenter-kæde). Ved deltagelse fik man to voksenbilletter, så hun havde en billet til overs til mig. 

Eun Kyeongs børn var ikke de eneste, der skulle være med i tegnekonkurrencen. Stedet var PROPFYLDT. Med børn. Og deres forældre, der åbenbart går ind for les affaire-opdragelse. Dyrene (dem i burene - ikke dem i klapvognene) var mega-nederen. Jeg synes generelt, at zoologiske haver er nederen, men disse dyr var mega-nederen. Havde lyst til at prikke dem med en kæp, men gjorde det selvfølgelig ikke. Man er vel dyreven.

OBS: Påfugle er super-tarvelige dyr! Stod bare for mig selv, da en kæmpe påfugl dykkede ned fra et træ, kamikaze-style, direkte mod mig. Havde den gjort det i Nykøbing Falster, var den blevet skudt lige på stedet. Nederen Påfugl er nederen.