Dwaeji galbi (돼지갈비- svinekød med (rib)ben… en tynd version af revelsben… måske) med arbejdet og blomster (næsten sammen) med en Tall and Handsome fyr, der sad og så på basketball (det tæller. Opdigtede parforhold med uskyldige fremmede er det nye sort). Åh jæææs.
Sae Bo (세보 - Sæ Bo) holdt op på arbejdet i sidste måned, så vi var alle taget ud for at spise og “fejre” at hun var stoppet. Jep. Men alle var glade, så det var åbenbart noget at fejre. Man kan ikke se det på videoen, men vi var 28 mennesker, og jeg sad sammen med min semi-semi-semi-chef (…koordinator?… Jeg er ikke helt sikker på, hvad hun er, men hun har en del at gøre med min undervisning), Sun Mi (선미 - Sårn Mi), en anden pige, som sidder i samme kontorområde som Sun Mi, Na Young (나영 - Narh Jårng), og den pæneste pige det nordlige Seoul, In Hye (인혜 - In Hæ/Innæ, alt afhængig af hvor hurtigt du siger det. Hendes navn bliver ofte sagt på kontoret, og jeg forveksler det altid med Line). Og nogle andre. Som jeg først har mødt i dag. Tror jeg.
Efter vi havde spist dwaeji galbi, fik de andre bibim naengmyeon (비빔 냉면) og mul naengmyeon (물 냉면): kolde, tynde boghvede-nudler med grøntsager i enten en is-suppe eller stærk sauce. Størrelsen af portionerne kom dog lidt bag på dem - en skål var nok til fire personer.
[EDIT] Vi kom i øvrigt ind på lakrids, og eftersom, jeg havde en pakke gule gajoler i tasken, stod den på gajol-smagning. Jeg havde advaret dem i forvejen (har endnu ikke mødt en koreaner, der kan lide dem (Mr. Kim siger, han ikke har noget imod dem, men samtidig er en pastil om året nok)), men de insisterede på at smage. Og de tog det som mænd (de spyttede dem ud igen). Saltlakrids smager åbenbart som koreansk bambus-salt-tandpasta. Bum bum. [/EDIT]
Efter maden gik jeg hjemad (jeg var gået på arbejde med hensigt at tage noget video på vejen hjem… hvor nederen er jeg lige?). Jeg fandt i sidste uge ud af, at træerne, der står langs vejen på vej til mit arbejde, faktisk er kirsebærtræer. Bum bum. (Og selvfølgelig kunne jeg ikke styre mig, så har taget video mens jeg cykler, nærbilleder af blomsterne og nu også aftenvideo af træerne. It’s hard to be a blomsterhvisker.)
