Ferie - d. 29. og 30. maj - Boseong og Damyang
Te-buske? Buksbom? Kartoffel, kartoffel.
Vi skulle selvfølgelig også forbi te-plantagen, Daehan Dawon, der ligger i Boseong (udkanten af alle udkanter). Stedet var utroligt flot og utroligt kuperet… and that’s it.
Efter en hyggelig tur til te-plantagen (først i selskab med tre busser teenage-drenge fra en kostskole, senere med to busser energiske folkeskolebørn) tog vi til stranden ved det nærliggende Yulpo, hvor vi overnattede i vores telt (“vi overnattede i Stig” lyder så forkert… teltet forbliver navnløst). Stranden havde ellers internet-rygte som et feriested, og jo, der var da også masser af spisesteder - de havde bare ikke åbent udenfor sæson. Så det blev til to bananer og en kage fra kiosken. Vandet var heller ikke verdens lækreste, men det havde jeg fået at vide på forhånd af mine voksenelever, der vrængede ansigt da jeg fortalte dem, at vi skulle til Yulpo. Vi gik i seng ved otte-tiden,og faldt i søvn til lyden af bølger og fremmede, små-fulde fyre, der kom fra det fine hotel, vi havde slået lejr ved siden af. Næste morgen stod den på flere bananer og en til kage, og så gik turen ellers til Damyang.
Damyang er ekstremt landligt. Jeg tror ikke det er et lille sted som sådan, men når taxi-manden runder prisen af til kundens fordel, så ved man i hvert fald, at man ikke er i Seoul. Vi havde egentlig tænkt os at campere, men vi fandt hurtigt ud af, at der kun findes en campingplads, og den ligger inde i en bambus-park ved navn, Daenamugol Theme Park. Og campingdelen af parken var lukket. Men. Eftersom vi alligevel var kommet derud, gik vi en tur rundt i parken. Og da det var en onsdag uden for feriesæsonen, så var der stort set ingen andre mennesker end os og personalet. Af og til kom der en bil med 2-4 mennesker, men jeg tror max. vi har været 10 mennesker i hele parken (med Info-damen og Gardner-manden) på samme tid.
Vi tog tilbage til Downton Damyang (aka der, hvor der kun er rismarker på den ene side af vejen) til jjimjilbangen, Daenamu Land (eller Bamboo Land, som der stod alle vegne). Daenamu Land havde, skuffende nok, ingen stiger til armgang. Til gengæld havde de højtryksspulere og dysser, som de koreanske kvinder yndede af torturere sig selv med. Vandet gik i en lige linje fra dyssen til kanten af bassinet, og det mindede lidt om de der vogne, politiet bruger, hvis de skal rydde et stort areal af mennesker. Havde ham fra Oceans Eleven (eller Twelve… eller Thirteen) sat sådan nogle dysser op i stedet for laser, så havde ham mestertyven (og ham kineseren) aldrig stjålet noget fra ham. Det er simpelthen for smertefuldt at blive ramt af sådan en stråle. Det var sådan, at Luke Skywalker mistede sin hånd.
