Der hvor det klør  #Mums Filibaba

Årsag #1 for ikke at tage tilbage til Seoul i juli-august:

Monsun (monsoon er altså et pænere ord)

Årsag #1 for at tage tilbage til Seoul i juli-august:

Taiwanesiske mandopopsange sunget af singaporeanske JJ Lin (og Ssuhan), og fried chicken og fede pomfritter i selskab med Ssuhan og den gode Jaeseok, som også betalte for det.

Fordi klamheden aldrig stopper og fordi vi ville give det et forsøg og oppe den dag, hvor vi tog på sushi-buffet for at æde os klamme og tykke, så valgte Ssuhan og jeg at tage til dessert-buffet-stedet, Sweetier i Hongdae.

Bedste beslutning ever. Not.

Men det kan kun være en bedre oplevelse end at drikke Hot Meatball Beer og Somersby og spise Danish Skagen på baren/spisestedet 22Södermalm (jep, super svensk-skandinavisk), der lå overfor.

Oooog vi forsætter The Adventures of Ssuhan and Line.

Som sagt, så tog vi tilbage til Myeong-dong for at shoppe under Seoul Summer Sale, der viste sig at være meget lidt anderledes end det normale sommerudsalg og kun fordelagtigt i butikker med en noget højere gennemsnitspris end vi havde lyst til at betale. Så shopping blev til:
  • Turistbilleder med den stakkels gut, der render rundt med et kæmpe Garfield-hoved i et forsøg på at reklamere for en kattecafé.
  • Bubble Tea hos Bubble Pong
  • Taske-jagt, som endte i min stambutik, Åland (udtales Æj-lændø, og det gør ondt helt inde i hjertet hver gang de siger det), hvor vi prøvede tøj, der ikke passede os, og købte ting, vi ikke havde brug for.
  • Aftensmad i en kimbap cheonguk (김밥천국), hvor Ssuhan fik naengmyeon (냉면), jeg fik kalguksu (칼국수) og vi delte nogle gunmandu (군만두). Stedet var tydeligvis gearet mod kinesiske og japanske turister, da der både var K-pop-merchandise til salg og pynt og medarbejderne på stedet talte kinesisk til os.
Efter Myeong-dong tog vi bussen til Mapo-broen, der også kaldes Bridge of Life efter at Samsung i 2012 renoverede broen og klaskede nogle lys-displays på afskærmningen. Broen var tidligere kendt som Bridge of Death på grund af de mange selvmordsforsøg, der blev begået fra den. Ssuhan havde læst, at der var en kendis, Sung Jae-Ki, der få dage forinden havde hoppet ud fra broen (og efter lidt Google-søgning, kan jeg sige, at det var en demonstration, ikke et selvmordsforsøg), og i forsøget på at finde hans lig, fandt man en masse andres i stedet for. Fantastisk sted, fantastisk land.
Flot var det dog, men jeg vil anbefale, at man tjekker om man går i den rigtige retning. Det, vi troede, var en masse små, enkeltstående sætninger, var i virkeligheden én lang sammenhængende tekst, og vi gik mod læseretningen. Det gik nogenlunde op for os da vi kom til et skilt hvor der stod 지금! (Nu!). Jep. 

Og så fandt man også ud af at man ikke skal være Joseon-kriger, sværddanser, fanebærer, traditionel trommeslager eller professionel trappe-vandrer når man engang bliver voksen.

På min ferie-tur i Seoul tilbragte jeg også et par dage med Ssuhan, den taiwanesiske volontør, som jeg var afsted med i 2011/12. Vi havde egentlig planlagt at gå all in på shopping i Myeong-dong, men da vi opdagede at vi var kommet en dag for tidligt til Seoul Summer Sale (intet siger udsalg som allitteration) rettede vi kursen mod N Seoul Tower (Namsan Tower) og en masse, masse mad. Og åbenbart også en gut, som vi sad ved siden af under opvisningen (se mit super-diskrete creeper snap af ham 3:09 inde i videoen). I den tid vi sad der, var han Ssuhans store luuurrrbe.

Vi nåede at spise os klamme og fede i grøn te-is fra O’sulloc, vi fik bekræftet vores hypotese om, at Cold Stone Creamery-is smager bedst til tonerne af Carly Rae Jepsens Call Me Maybe, og vi tog Flottenheimer-hatten på da vi impromptu tog på den fancy-pantsy taiwanesiske restaurant, Din Tai Fung (鼎泰豐), for at få xiaolongbao (小籠包 - dumplings) og oksekødsnudelsuppe.

Dagens nyerhvervede viden:

  • Kødboller på et powerpointslide til en mundtlig universitetseksamen er helt okay og en ret god idé.
  • Antallet af timer sovet natten til eksamen er proportionel med karakteren.
  • Superhyl fra Søstrene Grene bliver mega vamle, mega pludseligt.

Opskrift på bastant banankage

Ingredienser:

  • 3 bananer
  • 4 teorier, der burde være endt i din eksamensopgave i stedet for i din banankage
  • 2½ dl. stress fra koncentrat
  • 500 g. smeltet overskud
  • 3 spsk. usaltede tårer 
  • Overspringshandlinger alt efter smag

Mos bananerne, og bland derefter resten af ingredienserne i. Bag kagen ved 175 grader i 45 minutter og håb på det bedste.

Når kagen er kølet af, kan man eventuelt også overtrække den med et lag selvmedlidenhed, drysset med ynk.

Og så var der dengang, det stadigvæk sneede, og jeg fik en pakke tilsendt fra Korea med følgende godter:

  • 10 pakker Shin Ramyeon (stærke nudler)
  • 20 pakker Sarikomtangmyeon (oksekødsnudler)
  • 16 pakker saltet tang
  • 4 pakker mikroovnsris
  • 1 pakke tørret blæksprutte
  • 1 bæger gochujang (chilipasta)
  • 1 bæger doenjang (soyabønnepasta)

Det var i øvrigt en pakke, som Post Danmark syntes, jeg skulle hente på Københavns Postcenter, hvis adresse man som privatperson, uden interesse for Post Danmarks erhvervsydelser, kun finder frem til via kundesupport. Eller her:

Carsten Niebuhrs Gade 6lige overfor SEB-bygningen bag Københavns Brevcenter (den præcise vejledning fra den søde support-medarbejder).

De har i øvrigt også åbent mandag-fredag fra kl. 14-20.30.

Det var så lidt.

Healthy Living på højeste plan

Åh jæææææs:

  • Onsdag: Løb 4 km.
  • Mandag: Løb 4 km.
  • I dag: Løb 4 km.

Åh…:

  • Fredag morgen: Spiste second breakfast - og den inkluderede wienerbrød og kakaomælk.
  • Fredag aften: Spiste mig så mæt i kinesisk buffet og soft ice, at jeg fik mavekramper.
  • Lørdag aften: Mexicansk mad i lange baner… og 25 kroners rødvin.
  • Lørdag nat: Øl, chips, chips, chips og chokolade.
  • Mandag eftermiddag: Kage, kage, kage, kage, kagemand, peanut M&M’s (åh, så mange!) og hjemmebagte boller med masser af smør.

Ferie - d. 31. maj - Damyang

Et lille late night insider-kig i kvindernes baderum på Daenamu Land, a.k.a. Toturkammeret, hvor kvinder får spulet hænderne af og teposer så store som møllehjul meget store teposer flyder rundt i badene.

Fordi vi ikke kunne få nok af bambus, tog vi til Jugnokwon - en voldsomt turistet bambus-park med panda-figurer og skrigende børn. Egentlig ikke noget at råbe hurra for - især ikke efter vores lige-ved-og-næsten-VIP-besøg i Daenamugol Theme Park. Men så igen, det var bambus.

På vejen væk derfra mødte vi en dansker! I en rus af overmod havde vi besluttet os for at krydse en flod via en sten-sti, og efter vores paniske ord-udveksling om dårlig motorik og balance, var der en kvinde der vendte sig mod os, og spurgte om vi var danskere. Det viste sig, hun var på Koreatur for adopterede, og det kunne da have været sjovt at snakke lidt mere med hende, hvis det ikke havde været så super-akavet. (“Ej hvor sjovt… vi er alle tre danskere… jep… fedt…”.)

Med masser af overskud og en falsk følelse af masser af penge på kontoen, gik vi i gang med at lede efter en restaurant, der lavede daetongbap (대통밥 - ris, ginkgo-frugter og dadler kogt i bambusrør). Med hjælp fra den lokale oplysning, et okay hjælpsomt turistkort og en mekaniker (don’t ask) fandt vi efter en længere trasketur en restaurant. Daetongbap. Jeg kunne spise det hver dag. Åh jæs.

Billeder fra Damyang kan findes her og her.

Præstationer som den her sætter dansk mad på det internationale menukort. Jeppe bidrager til at gøre Danmark kendt som et land, der har høje gastronomiske standarder, og hvor mad kan være mere end bare et måltid.

Mette Gjerskov om Jeppe Foldager.

Er det nu jeg skal sige, at min aftensmad i dag bestod af en kæmpe skål kagecreme og en dåse ferskener?