Der hvor det klør  #Myeonmok

Det blev nytår i Korea, og selv om der ikke var så meget tju-bang og halløj (der er ikke tradition for fyrværkeri - til gengæld har de en klokke-rignings-tradition med Boshingak-klokken ved Jonggak Station, der i øvrigt bliver lukket på grund af den enorme menneskemængde, der er omkring stationen.), så var det nu meget festligt alligevel.

Vi var tre - den tyske dreng, Felix, den taiwanesiske pige, Ssu Han, og mig. Vi startede med mad hos Felix, for hans værtsforældre var ude af huset hele weekenden. Menuen bestod af kylling, ris, kimchi og muffins til dessert (de ville have været med i videoen, men mit redigeringsprogram syntes ikke at filen skulle med).

Efter maden tog vi til Platoon Kunsthalle i Apgujeong i Gangnam-området. Det hele var meget festligt og Ssu Han og jeg fik også en guidet rundtur af stedet (Felix har ofte besøgt Platoon for at lave kreative ting med andre mennesker… jeg har stadig ikke helt fundet ud af hvad det er for noget). Det var egentligt meningen, at vi ville tage hjem med det første tog i morges, men Seouls “kommunalbestyrelse” havde udvidet nytårstogtiderne fra omkring midnat (lørdage stopper togene en time tidligere) til kl. 2, så jeg tog toget fra Hak-dong Station.

Da jeg kom ind i toget kunne jeg ikke finde min telefon, så i panik (1, den er super-super-nødvendig ift. kommunikation med de andre volontører og min værtsfamilie og 2, på den sad mit betalingskort til at komme ud af subwayen med og mit nøglekort til at komme ind i min bygning med) spurgte jeg en ung kvinde om hun ikke ville ringe til min mobil, så jeg kunne finde den. Jeg fandt ud af, at jeg havde efterladt min mobil på bænken på Hak-dong Station, og vi (den fantastisk søde pige og jeg) var ved at ringe til hittegodskontoret, da en (helt fantastisk sød og ikke kleptomanisk) mand, som sad på Hak-dong Station, ringede og sagde, han havde den. Manden skulle af på Myeonmok Station (halvvejs fra Hak-dong til Dobongsan), så der stod jeg af og ventede i tyve minutter på det næste tog og på den søde, rare (næsten unge) mand (som ikke var helt grim… fandt jeg ud af), som havde min mobil.

Da jeg kom til Dobongsan Station var jeg dog ikke helt 100% fri af stress, for normalt skal jeg være hjemme kl. 23, så min værtsmor (hvis min værtsfar er på arbejde) kan sætte ekstra-låsen på døren før hun går i seng. Jeg havde tidligere skrevet - på gebrokkent koreansk - at hun meget gerne måtte lade være med det, da jeg havde valgt at tage hjem i nat, men jeg havde ikke fået noget svar fra hende, så var lidt bange for at hun var gået tidligt i seng.

Men, men men.

Døren var ikke ekstra-låst, så jeg kom ind og kunne endelig ånde lettet op. I hvert fald indtil at både kylling, ris, kimchi, muffin og rødfarvede drinks kom op igen en halv time senere - ikke inkluderet i video (og nej, det findes heller ikke som fraklip).